Ladtrailer - transport af store maskiner

Ladtrailere til professionelt brug

Ladtrailere er udviklet til transport af store maskiner og tungt gods, hvor lav læssehøjde, stabilitet og sikker håndtering er afgørende. Serien er specialudviklet med multifunktionelle løsninger, der gør lastning og aflæsning enkel og effektiv – også i en travl hverdag.

Det flade lad gør det muligt at laste med gaffeltruck, mens kørramperne i bag, som opbevares i rampskuffer under kørsel, sammen med wirespil i front sikrer nem og kontrolleret op- og nedkørsel af maskiner og køretøjer. Konstruktionen med kompakte hjul og solid undervogn giver lav frihøjde, som i kombination med de lange ramper giver en lav opkørselsvinkel.

Alle modeller er udstyret med specialudviklet, skridsikker alubund med høj styrke og flot finish samt surringsmuligheder i begge langsider for sikker fastgørelse af lasten. Ladtrailerne fås i flere størrelser med ladmål op til 520 × 225 cm og totalvægte helt op til 3500 kg.

Ladtrailerne er en del af Variant Maxi-Load-serien og er skabt til daglig brug under hård belastning med fokus på styrke, driftssikkerhed og brugervenlighed.

Har du brug for at høre mere om ladtrailere, eller har du spørgsmål til valg af model, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi hjælper dig gerne med at finde den løsning, der passer bedst til dit behov.

Forskellige funktioner - Ladtrailer der passer til dine behov

LED lygtesæt
Hjælp til opkørsel/træk
Chassis og hjul af høj styrke
Ramper og rampeskuffer
Sikker fastsurring af gods
Parabolske bladfjedre

Ophalerspil som ekstra hjælp

Det medfølgende wirespil sikrer dig en problemfri op- og nedkørsel, selv med tunge læs.

Sikkerhed i top

Med de parabolske bladfjedre, indvendige surringsøjer og det stærke LED lygtesæt har vi sørget for, at sikkerheden er i top, når du skal fragte dine maskiner.

Variant ladtrailer

Robust og pålideligt lad

Den kraftige aluminiumsbund er modstandsdygtig

over for vind, vejr og daglig brug og sikrer dig således

en langtidsholdbar løsning.

Kør op og ned

De løse alu køreramper giver en læssevinkel på blot

13° og kan inden kørsel gemmes væk i rampeskuffer

under ladet.

Download brochuren med hele Variants trailersortiment

Modelserier

Trailerne er en del af Maxi-Load-serien. Det betyder høj styrke og brugervenlighed i særklasse. Serien kendetegner også et højt niveau af udstyr, bl.a. LED lygtesæt og parabolske bladfjedre. Maxi-Load er trailere, der er skabt til daglig, hård belastning..

Keypoints

Tilbehør

Se hele Variants modelprogram herunder